8.11.11

Mere DVB. Både C- og T-varianter

Har et oldgammelt MyCinema Hybrid-kort installeret på en Debian, og ovenpå dét har jeg så lagt Kaffeine. Det virker fint; maskinen kører 24-7 og fungerer som videomaskine.
Eneste problem er at Kaffeine's out-of-box kanalliste ikke indeholder Danmark. Men det kan man da gøre noget ved:
Åbn /home//.kde/share/apps/kaffeine/scanfile.dvb i din favorit-editor.
Luk en browser op og gå til http://www.boxertv.dk/teknisk-support/daekning/sendemaster-og-frekvenser/. Her åbner du listen over sendemaster og frekvenser.
Med udgangspunkt i nedenstående redigerer du så scanfile.dvb, så den kommer til at gælde for dér hvor din modtager står. Husk at jo færre MUX'er dine hjemmebyggede entries indeholder, jo hurtigere vil scanningen blive færdig, så medtag kun dét du har brug for.
Eksempel, gældende for Aarhus:

# this file is manually generated by from list at
# http://www.boxertv.dk/teknisk-support/daekning/sendemaster-og-frekvenser/
[date]
2011-04-04
[dvb-t/dk-All]
T 506000000 8MHz 2/3 NONE QAM64 8k 1/4 NONE
T 514000000 8MHz 2/3 NONE QAM64 8k 1/4 NONE
...

T 762000000 8MHz 2/3 NONE QAM64 8k 1/4 NONE
T 770000000 8MHz 2/3 NONE QAM64 8k 1/4 NONE
T 778000000 8MHz 2/3 NONE QAM64 8k 1/4 NONE
[dvb-t/dk-Aarhus FTA]
T 514000000 8MHz 2/3 NONE QAM64 8k 1/4 NONE
T 658000000 8MHz 2/3 NONE QAM64 8k 1/4 NONE

Gem filen, genstart Kaffeine og gentag processen med at vælge kilde. Her vælger du så dit eget hjemmelavede entry (Ovenstående skaber dk-All og dk-Aarhus FTA).
Så scanner du. Gemmer. Ser TV. Easy-peasy.
Husk at tage backup af scanfile.dvb, da Kaffeine-updates overskriver filen.

Omkring MPEG4-kanaler og gammel hardware: Ifald man ved gennemlæsning af ovennævnte tekst har undret sig over hvordan det gamle MyCinema-kort dog kan bruges til at se f.eks. DR HD med, når nu kortet kun er MPEG2-kompatibelt - ja så kommer der en slags forklaring her:
Glem brugsanvisningens snak om kompatibilitet. Udsagnet om MPEG2 er begrundet i den medfølgende Windows-softwares egenskaber. Kortet selv er blot en 'bitsprøjte', som evner at omdanne DVB-T signalet sendt på en given frekvens til en bitstrøm. Disse data er set fra kortets synspunkt bare 'data'.
Kaffeine er faktisk motoren; den fortæller tuneren hvilken frekvens (MUX) og lavniveau-kodning (QAM64 mv.) den skal indstille sig på, og demultiplexer så selv den resulterende bitstrøm til separate strømme. Strømmene kan så enten sendes i /dev/null (ikke bruges), sendes til disk eller pipes til en passende viewer, evt via LAN. Dette muliggør faktisk multikanal visning/optagelse med kun een tuner - blot kanalerne er på den samme MUX! Jeg har for sjovs skyld prøvet samtidig optagelse af flere kanaler på en beskeden EeePC (701SD) fra en USB-tuner, og den kleine Celeron-CPU blev belastet ca. 3% per kanal.

Fodnote: Samme fremgangsmåde kan med held anvendes med DVB-C. Min hjemme-pc viser en halvtreds-tres SD-kanaler og 10 HD-kanaler fra Stofa's kabelnet via et Terratec-kort. Faktisk indeholder dén scanfile.dvb kun een entry med een frekvens - Kaffeine finder nemlig selv ud af resten, bare man giver den homing-frekvensen (Aarhus Antenneforening: 346MHz/6900KS/QAM). Fem minutter fra start til TV3+ incl. lyd, undertekster og EPG :)

Ingen kommentarer: