25.1.05

Raseribilsspil-tilbehørs-galskab

Welcome to the GPLEA!!

Ja hvis man altså gider spille tåbelige videospil i stedet for at være ude i den virkelige verden - så er dette site et must når det kommer til racing-simulation: Biler, baner mv. til 'Grand Prix Legends'. Som man altså lige ska' ha' i forvejen. Sidst set i 2003 til den nette sum af 15 kroner i BoomTown. Jaja, du tænker måske at det da må være et skodspil. Men hvis man ser bort fra at det måske ikke lige er det allerfedeste grafiske fyrværkeri der vises frem, er det faktisk noget af det bedste jeg til dato har set. Årsagen er at vi ikke er i 'fantasy-world' hvor bilerne har en million+1 heste og er limet til vejen med Araldit. Vi befinder os i 1967, og ting som radialdæk, vinger og for den sags skyld reklamer på vognene er ukendt. Altså; smukke 'cigarer' i fuldt firspring. Her skal man ikke nødvendigvis undgå udskridninger - nærmere lære at tæmme bagenden og drifte. Tænk Morris Mascot med 500 hestekræfter... Skræmmende!!
At køre 180 i en spritny Audi eller BMW er slet ikke det samme som at køre 180 i en aldrende - og tunet - Datsun. Samme forskel findes mellem GPL og en hvilkensomhelst Formel1-simulator af nyere aftapning jeg har prøvet. Vildt!

Film fra GPL kan findes på Back to 1967!!. Tag blot et kig :)

Ingen kommentarer: