30.11.05

Skil dit OS ad!

Jeg har været til et beskedent foredrag om Linux-kernens virkemåde. Spændende. For mit vedkommende er det specielt afsnittet om moduler og device-drivere der er interessant. Imidlertid skal man jo sætte det i en større sammenhæng, og foredragsholderen Kasper Dupont var udmærket klar over dette. Så han fremviste et sted på 'nettet, hvor man kan få sig et kig ind i kernen på kodeniveau. Kig selv: Cross-referencing Linux

8.11.05

EmailCertificates - CAcert Wiki

Hvordan var det nu lige man gjorde? Nå ja, efter lang tids søgen faldt jeg over denne side som forklarer hvordan man får fingre i sit eget CACert-certifikat,så man kan signere sin mail med det.
CACert Email certifikat

4.11.05

BenchmarkHQ

Hvis man absolut vil prikke til sit grej for at få det til at yde mere end det er beregnet til, så er der en god oversigt her: BenchmarkHQ

BIOS??? What BIOS???

Kig en tur på Rojak Pot hvis du vil vide mere om hvordan din computers BIOS skal sættes op - eller bare hvad man kan gøre med de mange mystiske indstillinger

Længe savnet læsning, hvis man altså er mig.

29.10.05

DriverHeaven.net Driver Cleaner Professional Edition

Fikst, hvis man har baks med sin videokort-driverkonfiguration:
Driver Cleaner giver mulighed for at rydde grundigt op.

28.10.05

Det var li' godt pokkers

Jeg troede ellers at jeg var rigelig paranoid i forvejen, men se lige hvad der var en link til i min uge-avis:

Is your printer spying on you?

Man sku tro det var løgn... Nu kan man ikke engang stole på skriftligt materiale længere.

Hrmpft!

Uuuuhhhh, farlige Microsoft.....

'If you thought the Microsoft that wasn't afraid to bend or break the rules was a threat to the market, wait until you see the Microsoft that isn't afraid to write some new rules. The new Microsoft - this time around - is using tactics that are legal, clever, and perhaps -dare we even say - even admirable. Of course, only time will tell.'

Sakset fra World Domination

Long time no post

Sidder du og undrer dig over hvorfor jeg ikke har skrevet noget i den seneste tid, er forklaringen den simple at jeg har brugt en pæn slat tid på at blive skilt. Plus selvfølgelig at passe det mylder af opgaver der - samtidig - bliver ved med at ende på mit bord. Døgnet har kun 24 timer, og jeg har altså valgt at prioritere tingene. Ikke at jeg ikke har taget nogen billeder eller sådan, menblot at jeg indtil videre har lagret dem på disk til senere anvendelse.

Sagt med Arnolds ord: 'I'll be back!'

10.8.05

Utroligt hvad man går og finder

- liggende frit tilgængeligt på det store internet. Jeg faldt lige over en stak gratis udviklingsværktøjer - eller ihvertfald links til dem.

Whoa!!

Compilers resources

8.8.05

Astronomi-billed-manipulator-software een gang til

Til Windows findes der så denneher programpakke.

RegiStax V3

Astronomi-billed-manipulator-software

For dem som har dén slags lyster findesder her et program til manipulering af astrofoto.

IRAF Project Home Page

5.7.05

Det' altså skægt...

Nu har jeg haft lejlighed til at pusle lidt med mit nyerhvervede digitalkamera. Og hvad har jeg så lært? Jo, jeg har lært at kameraet er tilstrækkelig godt til at jeg gider bruge det.

Nå ja, tænker du nok - det giver vel sig selv. Men det mener jeg ikke nødvendigvis at det gør; verdens bedste billedindsamlingsmaskine (kamera) set ud fra et teknisk synspunkt kan være så idiotisk skruet sammen i brugerinterfacet at man på det nærmeste opgiver at få 'billeder i kassen'. Eller osse kan kameraet på trods af et glimrende brugerinterface - alle de rigtige knapper og menuer placeret lige der hvor man skal bruge dem - ikke levere et ordentligt billede under de givne omstændigheder. Og fotos skal tages under mange forskellige omstændigheder; til fødselsdag eller på ferie (livets gang), til begivenheder, træf, generalforsamling, sport mv. (dokumentation) eller bare for sjovs skyld (kunst?). Kameraet skal kunne indsamle billeder i lys og mørke, tilbyde snapshot-faciliteter og muligheder for selv at 'puffe til optagelsen' - og kvaliteten skal holde!

Det kamera som jeg har erhvervet er måske ikke lige det typiske snapshot-feriekamera; det er faktisk ret klodset og 'gammeldags'. Stort er det osse. Men! Det kan lave billeder. Når jeg vil ha' dem og hvor jeg vil ha' dem...
Det ka' ta' snapshots til fødselsdag. Blitzen er overraskende kraftig af sådan en lille nefa-lygte at være. OK, det er ikke nogen ledetal-44-kanon og der er ikke mulighed for at 'skyde op i loftet', men dog bedre end jeg forventede.
Det ka' ta' billeder til events. Bare man sørger for at fokusere på forhånd, så er det faktisk muligt at fange 'action'; øksehugget, den springende kat eller racerbilen. Kravet er at man er klar på forhånd, men det gælder osse for traditionelle kameraer. Mange klager over digitalkameraerne langhsommelighed, men jeg tror det er fordi de glemmer at fokusere på forhånd. Og det er synd. Jeg synes det er lige såvigtigt at notere sig hvor lang tid kameraet er om at behandle billedet og proppe det over på flash, så man kan ta' det næste billede. Og osse her er jeg egentlig godt tilfreds. Kameraet kan ikke samle 3 billeder ind i sekundet kontinuert i modsætning til et godt spejlrefleks med motor og en rulle Ilford HP5 man selv har spolet op - med 50 skud på spolen! Men det kan dog ta' en 3-5 stykker i rad; nok til at man kan lave noget der minder om en 'bracket'-optagelse - bare med skuddene fordelt over tid i stedet for over EV-værdier. Halleluja, it works :)
Det kan faktisk osse ta' billeder for sjov. Kunst om man vil. Jeg har taget de flotteste natfotos med det og nydt at kameraet selv laver en darkframe-noise-cancelling når lukkertiden bliver lang nok. Det virker aldeles glimrende. Og jeg er overrasket over hvor godt det gætter farvebalance. Oven i dette overraskes jeg over hvor naturligt det er faldet mig at tage kameraets zoom-funktion i brug. Faktisk har netop zoomen været et aktiv. Optisk zoom, vel at mærke!!! Det er gået op for mig hvor vigtigt det er at man ikke ta'r digital zoom i brug, for det ødelægger billedet. Digital zoom er spild. Det ka' ikke bruges til nogetsomhelst udover at spare på flash-kortet, og flash er billigt, så der er ikke noget argument for digital zoom. Udover at jeg kan blære mig med at eje noget der kan sammenlignes med en 1200-mm-tele, hvilket ingen - heller ikke jeg selv - har nytte af. Så alle jer derude; hvis i kigger efter et nyt kamera, så kig på optisk zoom og glem den digitale.
Og nu vi er ved zoom; zoomobjektiver er jo som bekendt altid et optisk kompromis. Jeg imødeså med nogen nervøsitet hvad dette så ville betyde lige her og med dette specifikke kamera. Og jeg er egentlig blevet positivt overrasket. Skarphed og kontrast er tilstrækkelig god til 'ikke at genere'. Men linsesystemet er bestemt ikke glad for modlysoptagelser eller i det hele taget optagelser med klare lyskilder i billedfladen. Sat op mod en ordentlig spejlrefleks kommer kameraet her til kort - og der er ingen tvivl! Detteher linsesystem signalerer 'plastic' på een eller anden måde.
Betjeningsfladen er sådan rimelig god. Jeg føler mig fornuftigt hjemme. Jaja, selvfølgelig er der da ting jeg gerne så anderledes; i stedet for at allokere en knap til 'Instant Share' skulle samme knap være allokeret til at bringe EV-kompensationsfunktionen frem, og i stedet for at placere 27 forskellige 'modes' (landskab, portræt, action, party etc.) i drejeknappen ved udløseren skulle man have medgivet en 'full manual'-funktion. Fuld auto, lukker- og blændeprioritering er faktisk ikke nok. Det hele er jo automatik, medmindre jeg fupper automatikken med EV-kompensering. Men så vil jeg i stedet vælge at glæde mig over søgersystemet; i modsætning til stort set alle andre kameraer i denne klasse er 'øjestykket' nemlig en rigtig TTL-løsning med en lillebitte skærm, hvilket betyder at kameraet opfører sig som en ægte spejlrefleks. Nul parallaksefejl!
Og så kan jeg faktisk godt li' at kameraet selv finder ud af at vende billederne rigtigt. Een af de traditionelle sysler for digitalfotografer er gerne at vende indsamlede billeder så de allesammen vender opad. Hvor tit har du ikke selv måttet trykke på 'Rotate'-knappen i dit billedbehandlingsprogram for at få Moster Oda til at stå i stedet for at ligge på siden? 945'eren gør det i optagelsesøjeblikket - smart!

Til prisen vil jeg bestemt ikke klage.

Til gengæld vil jeg gerne klage over strømforbruget! Øjøjøj, hvor det er sultent! Sådan et sæt på fire 2.5Ah-nikkelmetal-rechargeables holder ikke længe...
Og så er der ingen gevind på linsesystemet - du ved, der hvor man traditionelt ville skrue et UV-filter på. Der er i stedet en skræp som passer til det medfølgende dæksel. Hvorfor nu det?

Oh well... Faktum er altså at jeg ta'r billeder - masser af dem! Og det er i bund og grund dét det hele handler om. En pæn del af dem passerer over min PC's desktop som baggrundsbilleder, og størrelsen på de fotos som et 5 MP kamera leverer er god nok til at de tåler en vis mængde redigering uden at skarphed mv. ryger sig en tur.

Det virker. Jeg har et kamera, og ikke en undskyldning for et kamera. Jeg er glad.

Høj himmel og sommervarme - detteher billede gør sig glimrende som desktop baggrund på min PC, og minder mig om at der er en rigtig verden udenfor kontorets vægge ;)

Blot tillader pladsen her ikke at yde billedet fuld retfærdighed. Det skal ses i STORT format, og så forbavses man over kontrasten mellem den store blå - og tomme - flade og så de finurlige detaljer i mekanikken.

22.6.05

WindowsRefund.info :: Get your refund

Hehe... Her var der endelig noget relevant information. Husk dette næste gang du køber PC :)

WindowsRefund.info :: Get your refund

Hold på hat og briller

Man spø'r sig selv om hvordan det ka' la' sig gøre...

Prøv lige at kigge på dette open source projekt:
blender.org :: the dot org era

Emnet er 3D raytracing og rendering af virtuelle verdener. Den slags er der mange som kan, men få som kan uden en ganske anseelig regning. Her er regningen blevet helt væk, hvilket da må være bekymrende for f.eks. økonomifolkene hos Alias, som fremstiller Maya; et knokkeldyrt produkt i samme genre.
Alias

Vildt. Vildt billigt ;)

29.5.05

Munter byline

Jeg morer mig gerne over de små 'signaturer' folk sætter nederst i mails, sendt til mailinglister, mig eller på anden måde ud i verden. Der er så meget godt at sige, og så mange skarpe pointer at notere: Jeg samler faktisk på den slags små citater...

Og her kommer så den sidste nye byline:

__________________
"Television - a medium. So called because it is neither rare nor well-done." - Ernie Kovacs

22.5.05


Baglæns parallelparkering - på tid :)

Nu skal der jo osse være plads til at ta' den lidt med ro, ik'?

DS'en fik KLØ!

Og han havde pudset LÆNGE!

Elegant, ikke?

Nypudset - overalt!

Action-dag på manøvrebanen


Jeg blev inviteret til 'manøvrebane-dag' med fatters bilklub, og selvfølgelig skulle det nye kamera med. Min egen bil fik osse lov at prøve en beskeden rundtur på anlægget, men det er ikke emnet for dette indlæg. Emnet er de fotos jeg fik taget :)

Fatters bilmodel er en efterhånden aldrende fransk bil af mærket Citroën, som blev præsenteret under navnet DS engang i 1955. Den kendes bedst fra film hvor den gør en god optisk figur - simpelthen fordi designet var forud for sin tid. Men optik alene kan ikke gøre det, når man skal bruges som den franske præsidents foretrukne transportmiddel - der skal mere til. Kaster du et blik på ovenstående klip, ses det at sådan en oldtimer osse kan dreje :)
Manden bag rattet gjorde i hvert fald sit bedste for at splitte dækkene ad. Han holdt på i over en time med pirouetter, amerikanervendinger og al den sidelæns-kørsel han kunne komme afsted med.
Bilen tog det pænt. Den holdt til enhver tid alle fire poter på jorden og fik ikke en skramme af øvelsen. Og der blev leveret underholdning i lårfede stråler til de beskuende!!

Jeg skal se om jeg på et senere tidspunkt kan få tiltusket mig et billede af 'yours truly' i aktion, for rent faktisk lykkedes det mig at gennemføre manøvreprøven på dagens korteste tid.

I mellemtiden følger lidt fotos af de øvrige deltagere.

18.5.05

De hvide prikker er IKKE støv!


Her har vi så én af nattehimlens gamle kendinge. 16 sekunders lukkertid, og noget siger mig at kameraets dark-frame-automatik til fjernelse af støj har været på arbejde. Hvor snedigt at apparatet selv efterfølger en langtids-optagelse med en darkframe og 'trækker den fra' det første billede inden resultatet bli'r gemt på flash-kort. Derved fjernes CCD'ens egenstøj. Resultatet er her en 2600*2000 pixel optagelse med en forbavsende sort baggrund. Kun de større stjerner står tilbage. I forlængelse af dette kan man så spørge sig selv om alle de mindre stjerner er blevet 'fanget i filteret'. Er der behov for længere eksponering for at få dem 'op over støjen'?

1-2-3-det er en prøve...


KaPOW! - her har vi så et billede taget klokken halv et om morgenen. Stativ og 8 sekunders lukkertid => natfoto. En del gryn i den sorte himmel og lidt artefakter fra linserne, men ikke desto mindre fint nok til mig.

17.5.05

Og hva' så med DVD'erne? - update!

Jeg skrev tidligere at jeg havde haft bøvl med at finde frem til egnede værktøjer til DVD-sikkerheds/slid-kopiering. Jeg har nu fundet en fungerende løsning til midlertidig brug på Windows, og den hedder DVD Shrink + DVD Decrypter. Tilsammen er disse to programmer i stand til at levere aldeles glimrende arbejdskopier af mit DVD-materiale. Faktisk - når man nu husker på at stuens aldrende 29" Trinitron-kasse fra Sony ikke evner at afsløre småfejl - er det muligt at øge ergonomi-faktoren på filmmaterialet, idet det er muligt at proppe to DVD'er (een helaftensfilm på to skiver) ned på EEN skive og dermed befri mig for at skulle skifte skive midt i det hele. Herligt.

Så nu kan jeg roligt afinstallere prøveversionen af Slysoft's CloneDVD.

Langt om længe!

Endelig fik jeg taget mig sammen til at købe et fornuftigt kamera. Mit problem har simpelthen været at det billedmateriale jeg producerede ikke var af en kvalitet der egnede sig til offentliggørelse. Det skulle så gerne gå over nu, for Føtex havde tilbud på HP Photosmart 945 Digital Camera. En aldrende stjerne, men kan i denne tid anskaffes for en rigtig god pris - og et kamera som er mere efter min smag end de 'almindelige' minikameraer. Her er der spot-måling, lukkertids- og blændeprioritering etc. Og en 'Program'-funktion til når man ikke gider tænke...

8.5.05


Aiii, et fint billede :)

2.5.05

Microsoft gi'r pengene tilbage!

Gu' gør de ej. I hvert fald ikke frivilligt.

I forbindelse med en diskussion på et af de dansktalende fora kastede en venlig sjæl følgende link efter mig:

http://ask.slashdot.org/askslashdot/05/04/06/2113259.shtml?tid=201&tid=98&tid=4

Hvilket havde lidt den modsatte effekt af det tiltænkte. Her kan man læse at Microsoft ganske rigtigt giver pengene tilbage hvis man ikke ønsker at gøre brug af den på stort set alt nyt grej præinstallerede WindowsXP.

Hvis altså bare man gider trække forhandleren, Microsoft eller eventuelt dem begge i retten. Så kan man godt få sine penge tilbage.
Alternativt kan man betale 100$ ekstra og få en 'tom' maskine udleveret. Jamen det er jo flot! Hvad mon de ekstra 100$ skal dække? Det sædvanlige standardgebyr/skat til microsoft - i think.
Skidensprællerne i de store PC-firmaer har alle til hobe indgået aftaler med Mickeysoft om at alle ska' ha' windows præinstalleret, og alle skal betale - lige nøjagtig 380 kroner - til Mickeysoft.
Eftersom majoriteten ønsker mickeysoft-pakken er dette i sig selv ikke så forfærdeligt.
Det forfærdelige er blot at man ikke kan FRAVÆLGE den skide pakke - medsamt det beløb den koster. Frit valg mellem Home og Pro-versionen. Men ingen mulighed for "Ingen programpakke".

Alle betaler - hver gang.

Er det så svært at forstå at man hos mickeysoft har råd til gode advokater?

VRRRRR!! Jeg kan blive så splitterhamrende arrig!! De lusede skidensprællere blæser god handelsmoral en lang march, opkræver skat, tramper på hvem de vil og hyrer så bare efterfølgende nogen bedre advokater end dem som i vrede over behandlingen sagsøger firmaet.

Lusepustere, hundehandlere, narrøve! - ja Egon fra Olsen-banden har ikke levet forgæves.

Det mest ubegribelige er at folk fortsat handler med mickeysoft. Er de ligeglade, er de dumme eller ved de bare ingenting?

Mig? Jeg køber skam gerne Microsoft. Hardware altså. Den koster noget at fremstille, den holder ikke op med at virke efter tre ganges brug og kvaliteten er faktisk fin. Man får noget for sine penge. Men deres software er det aldrig lykkedes mig at få købt. Jeg har ellers været lige ved et par gange, men så dukkede der endnu en skandaløs svinestreg op i billedet, og så blev det heller ikke til noget dén gang.

Ikke sådan forstået at jeg er piratkopist eller noget. Men på adskillige af de brugte PC'er jeg har erhvervet mig, sidder der fine serienumre og Mirosoft-hologrammer som så kan kobles på nydeligste vis med originalmedier og alt til faget hørende. Utroligt hvad folk smider væk når de får ny PC. Men OK, der ligger jo osse en fin præinstalleret version på allerede, ik'?

Imidlertid bruges disse maskiner til low-risk-sager som f.eks. spil. De virkelige arbejdsopgaver her i huset placeres på en Debian/Gnome desktop. Og hurra for harddisk-skuffen. Fed opfindelse :)

25.4.05

Og hva' så med DVD'erne?

Ja hvad med dem?

DVD'er har den kedelige egenskab at de ikke er til at sikkerhedskopiere. Ikke alene mangler jeg et sted at kopiere dem hen (de indeholder simpelthen for mange data til at jeg kan 'gabe' over dem med min beskedne PC), men indholdsleverandørerne forsøger tilmed aktivt at forhindre mig i overhovedet at lave bare en *arbejdskopi*, som jeg så kan splitte ad, uden at tabe min investering.
For arbejdskopien er indtil ividere mit bedste bud på 'beskyttelse af investering'.

Men det er slet ikke så ligetil at erstatte den trykte udgave af 'Shrek 2' med en 3-kroners DVD-R skive, som ungerne så vil få færre skældud for at ødelægge eller trylle væk-borte. Børn gør dén slags trods ihærdig indoktrinering af 'ansvarlig omgang med DVD-medier'. Shit happens.

Dybest set vil jeg springe op og falde ned på distributionsselskabernes ihærdige forsøg på at umuliggøre min sikkerhedskopiering. Jeg køber titlen, kunstnerne får deres penge (Vigtigt! ingen penge -> ingen kunstnere -> ingen gode titler på forhandlerens hylder) og så må det være godt med dét.

For nylig investerede jeg så i en 16X-DVD-DualLayer-brænder og en stak brændbare single-layer-DVD'er (tolags-skiverne er endnu for dyre) som skal bruges til at producere arbejdskopier.

Okay. Så ska' vi lige ha' fat i noget velfungerende brændersoftware til kræet.
Men ikke alene fulgte der ingen CD med brænderen (jeg købte den 'Bulk') - jeg forventede heller ikke at der på en eventuel medfølgende CD ville være *nix-kompatibel software at finde. Højest en slatten Windows-software som med stor sandsynlighed ikke kan lave netop den slags arbejdskopier jeg ønsker at lave. Så jeg kiggede dybt i min liste over tilgængelig software. Debian Linux er jo forsynet med et online-repository indeholdende cirka 15.000 forskellige programmer til - tja, lidt af hvert...
Men nu er Debian-folkene jo meget bevidste om legalitets-spørgsmålet, så de har for en sikkerheds skyld bevæget sig i en stor bue uden om DVD-kopierings-emnet, fordi der jo her er tale om et grænsetilfælde. Gu' er det skraldulovligt at kopiere film til højre og venstre, men jeg vil fastholde at jeg har ren samvittighed når jeg blot laver kopier til mig selv for at beskytte min investering.

Så det bedste bud på fungerende DVD-kopierings-software jeg har kunnet finde må være DVD::rip (http://www.exit1.org/dvdrip/). Og det er ikke godt nok. Her er resultatet en CD i DivX-format. Duer ikke til afspilning på en Playstation2, vel...
Jeg leder efter noget i retning af Slysoft's CloneDVD (http://www.slysoft.com/). Den har jeg installeret på en ekstern Windows XP-maskine som prøveversion, og den virker lige efter hensigten. Er man Windows-bruger kan CloneDVD anbefales.

Men hvad med mig og min Debian-box? Hmm... Jeg må lede lidt mere! It's out there - i know.

Alle de gamle floppydiske

er ved at blive et problem.
Jeg ved ikke om du har det ligesom mig, men jeg bryder mig ikke om at smide software væk.
Ikke alene har man engang betalt for den - eller anstrengt sig for at få den hentet hjem fra Sourceforge eller biblioteket (joeh - der var engang hvor biblioteket havde en maskine man kunne generere sine egne Fish-disks (Amiga 500) på). Men tænk om man en dag skulle bruge den igen...
Eksempelvis har jeg på et tidspunkt forfattet et hæfte om den fine kunst 'Desktop-publishing".
Hæftet er lavet ved hjælp at et program kaldet DeScribe på min daværende OS2/Warp-baserede maskine.
Og nej - hverken min OpenOffice derhjemme eller min M$ Word på arbejde er i stand til at importere fra 'DeScribe'. Så for at kunne udskrive en kopi af detteher 32-siders-falset-A5-med-tryk-på-begge-sider-udskrevet-på-'A4 liggende'-hæfte er jeg altså nødt til at ha' en kørende DeScribe - som heldigvis blev leveret i både Win16, Win32 og OS2-format på en CD. Så jeg har gemt CD'en...
På lignende vis har jeg gemt masser af floppydiske. Både de gamle DD'ere og HD'erne hober sig op i kasser.
At kasserne fylder er ét problem. At diskene bliver gamle og udvikler fejl - og derved gør mig ude af stand til at læse indholdet er et helt andet - og indtil nu - meget mere uoverskueligt problem. Jeg har ikke anet hvordan jeg skulle bære mig ad med at kopiere en floppydisk over på min harddisk i 'image'-facon, så den senere kunne retableres 100% magen til.
Muliogvis er det ikke så svært at gøre det med PC-formatterede floppies (FAT12) i 1.44 MB-udgaven. Men hvad nu hvis disken er FFS-formatteret til 880 kb på en DD-disk? Eller hvad med mine IBM-DOS 7 installationsdiske; de er heller ikke standard, men et format IBM har fundet på til dén lejlighed.
Kravet til backup-restore-værktøjet jeg har savnet er at det skal kunne operere med en 'rå' kopiering af disken. Kan jeg beskrive diskens geometri i form af spor, sektorer og bytes/sektor skal værktøjet kunne læse og skrive dette format.

dét kan 'dd', som findes på *nix-platformen.

Imidlertid er dd lidt af et ekspert-værktøj og desuden uanvendeligt hvis man ikke lige har en *nix-platform at køre det på. Men så se lige her:

dd for windows

Nu er det så muligt at låne naboens mainstream-PC og stadig ha' adgang til sine disk-images :)
Altså kan jeg nu konvertere en hoben floppies til filer, brænde disse filer ud på en kvalitets-CD sammen med både Windows- og *nix-udgaven af dd (og måske endda gøre CD'en bootable) og dermed sikre mig at mine floppies ikke bliver borte.

Tænk; mellem 500 og 1000 floppydiske på een CD - som man så kan lægge i bankboksen hvis man vil.

Og jeg har en fornemmelse af at noget lignende vil kunne lade sig gøre med CD'er, når engang vi får Blu-ray-diske eller hvad de kommer til at hedde.
Hele CD-samlingen -> een SmartFormat(TM)-skive -> bankboks. Haps!

21.2.05

Gratis? Nej vel...

Jeg fik en invitation fra Google's Gmail-team i dag. Den fik jeg fordi jeg engang for efterhånden længe siden skrev min email-adresse i en textbox på Google, netop for at blive holdt orienteret om Gmails udvikling - og måske endda få mig en Gmail-konto.

Gmail? Jamen det er Google's tiltag i kampen om 'kunder' på søgemaskine- og web-email-konti-markedet.

Nogen opdagede nemlig at der er penge i at vise relevante annoncer for folk, og hvilket bedre sted at gøre dette end i resultat-boksen på en søgemaskine kan man tænke sig? Led efter "Bog" og få vist en reklame for Amazon.com...

Altavista gik direkte efter bolden og viste os stabler af flotte blinkende plidderpladder-grafik-reklamer så snart de kunne komme afsted med det. Folk blev lynhurtigt trætte af denne form for visuelt spam, og Altavista er i dag kun en skygge af sig selv.

Google var meget bedre - nul reklamer. Dengang...
I dag er der reklamer på Google. Nåja - måske ikke popup-ads og farveplidderpladder, men ganske diskrete links til dette og hint hist og her.

Reklamer!

Men verden har taget Google til sig - 'at google efter noget' er blevet en almindelig sætning i det danske sprog, så udbredt er Google blevet.

I et forsøg på at holde på kunderne begyndte andre søgemaskine- og portalsites at udbyde rummelige webmail-konti. I hvert fald større end konkurrenternes ;)

Googles bidrag er så Gmail - en mailkonto som man kun har kunnet drømme om: 1000+ megabyte plads, web- og pop-mail, søgning i gemte mails og skidt og lort. Utroligt at man kan få sådan noget gratis, ikke?

Mnjaeh... Måske er det slet ikke så gratis. Måske er det værd at overveje om det er smart at opbevare sin private korrespondance hos et søgemaskine-selskab. Google har jo fået - ganske vist diskrete - reklamer, og jeg kan godt få øje på incitamentet til at kigge i folks post og så lave noget direct-marketing ud fra det man finder. Det ligger nærmest lige til højrefoden.
Og når der nu alligevel er gået penge og reklame og sælgersnude-nulmoral i den, så kunne man vel egentlig osse forestille sig at der var penge (ussel mammon, sælgersnude-guf) i at sælge information til tredjepart.

Og eftersom der allerede ER gået skrupelløs moralforladt sælgersnude-røvhul i systemet (for der ER jo faktisk kommet reklamer på Google, ikke?) er jeg pludselig slet ikke så sikker på at jeg har lyst til at bruge min gmail-konto til noget seriøst.

Faktisk kan jeg ikke undgå at komme til at sidde her og fundere over om ikke Google er gået hen og blevet en slags monopol - med dertil hørende hånds- og halsret over os stakkels internetbrugeres verdensbillede. Jeg mener - gider DU krydssøge på flere søgemaskiner for at se om de giver *hele billedet* eller om een af dem *glemmer* at vise dig noget?
Nej - jeg tror godt vi kan blive enige om at flertallet er for dovne - det google finder er sikkert fint... Og vupti, så har google pludselig en urimelig stor indflydelse på dit verdensbillede.

Sammenligner vi med avislæsning, er det vel osse en god ide at læse mere en een avis. Tænk om alle mennesker læste Politiken - så ville eksistensen af Jylland jo komme som et chok for alle; selv jyderne ville blive chokerede over at opdage at de ikke var en forstad til Københavnstrup ;)

"Guuuud, Ejnar - det står her i Politiken - lige over 'Vejret i København' - at de har opdaget en ny verdensdel; Jylland!"
Nå, tilbage til emnet ...

Hvilke søgemaskiner vil du i givet fald bruge - jeg mener bortset fra MSN, som Microsoft (aka Microshit) jo forsøger at få dig til at anvende, og som sikkert osse er lidt 'skævvredet'?

Nej vel - de har sågu allesammen en skjult dagsorden.

Jeg vil gerne opfordre til at du læser videre på denne side:
Google Watch

Okay - de er nok noget paranoide, men hvis vi ser bort fra dette et øjeblik er det alligevel tankevækkende, ik'?

Og hva' så? Findes der alternativer? Mnjaeh, måske er detteher et kig værd:
dmoz.org

Der er måske ikke mail og toolbars og skidt og møg - men der er søgning. Stedet er angiveligt 'OpenSource' og 'Community-driven' og hvad de ellers kan finde på af fine betegnelser - men er der bare lidt om sagen, så vil indholdet IMHO afspejle dette.

Er dét godt nok? Eller er der osse ugler i mosen her? Kom gerne med din kommentar...

18.2.05

Tonsvis af nyheder

For dem som ikke kan få nyheder nok må dette være nirvana:
RSS-feed-oversigt over danske nyhedsfeeds. RSS-feeds er en snedig ting, som kan integreres i din browser, så du konstant har overblik over nye informationer på mange websites samtidigt. Med udgangspunkt i min egen browser FireFox og den udvidelse (extension) jeg har installeret - den hedder 'Sage' og er netop beregnet til at integrere RSS-feeds i browservinduet - har jeg fået to rammer i venstre side. Øverste ramme er en liste over steder jeg har valgt at abonnere på nyheder fra. Nederste ramme viser overskrifter fra den valgte kilde (øverste ramme). Og dobbeltklikker jeg på en kilde i øverste ramme, får jeg vist en mere detaljeret oversigt i hovedvinduet. Og så kan man bare navigere løs!
Det skal simpelthen prøves - beskrivelsen her rækker ikke...

Læs selv videre på:
Overskrift - danske RSS feeds

3.2.05

Spændende...

Der var engang hvor man selv kunne servicere sin bil - skifte knikseren, justere tændingstidspunkt og tomgang. Jeg ejer sådan en fuldmekanisk bil - af netop denne grund! Alle jer andre med jeres nye elektronik-inficerede køretøjer har i vid udstrækning været forment adgang til det der er i motorrummet. "Autoriseret forhandler" lød mantraet.
Heldigvis er der blevet indført en snedig lille sag i sådanne nye biler; et diagnosestik, som kan udnyttes med relativt billige - og tilgængelige - værktøjer. Nu kan man aflæse en masse parametre og dermed få et indblik i motorens helbred og eventuelle fejl der måtte eksistere derude foran - under motorhjelmen.

At man så ikke er i stand til at chiptune sin bil via dette stik, må vi leve med. Det er kun til diagnoseformål. Men for dem som gerne vil vide mere, er det da bedre end hvad man kan lære af den autoriserede forhandlers faktura!

Læs selv mere her: OBD-2 Homepage

31.1.05

Det var rart!

Når man skal installere Grand Prix Legends på sin PC, er det gerne et pokkers mas. Gammelt spil, masser af patches og hvor var det nu, jeg fandt ??? Men så faldt jeg lige over denneher site:

www.gpllinks.org

26.1.05

Vildt!

Til drengerøven der har alt: En 110 hestes 1-sædet racer-ubåd!
innespace.com

Den lille forskel


52% af menneskeheden vil nok synes denne lille muntre grafik har fat i et eller andet rigtigt. De resterende 48% har sikkert travlt med at shoppe...

Når det nu ik' lige er et foto man står og mangler

Var det måske en ide at kigge på
Open Clip Art Library :: openclipart.org
Som er gratis...

25.1.05

Novra!

dvd::rip - A full featured DVD Ripper GUI for Linux, written in Perl

Se lige hva' jeg fandt: en kodestump som gi'r mig mulighed for at lave arbejdskopier af mine DVD'er - og som ikke kræver at jeg har et Visa-kort eller lignende. Faktisk er det helt gratis, idet det er GPL-licenseret - altså det som folk kalder 'open source' programkode.

Snedigt. Og det understøtter clustering, så man kan sætte en hel r*vfuld maskiner i parallel og få transcodingen overstået i en ruf. Det må jeg prøve en dag...

Snowmobile redefined?


Hvem sagde det aldrig sner i lille Danmark? Detteher billede er vistnok fra 2003. Og ja - jeg var sneet inde i 3 dage...

Raseribilsspil-tilbehørs-galskab

Welcome to the GPLEA!!

Ja hvis man altså gider spille tåbelige videospil i stedet for at være ude i den virkelige verden - så er dette site et must når det kommer til racing-simulation: Biler, baner mv. til 'Grand Prix Legends'. Som man altså lige ska' ha' i forvejen. Sidst set i 2003 til den nette sum af 15 kroner i BoomTown. Jaja, du tænker måske at det da må være et skodspil. Men hvis man ser bort fra at det måske ikke lige er det allerfedeste grafiske fyrværkeri der vises frem, er det faktisk noget af det bedste jeg til dato har set. Årsagen er at vi ikke er i 'fantasy-world' hvor bilerne har en million+1 heste og er limet til vejen med Araldit. Vi befinder os i 1967, og ting som radialdæk, vinger og for den sags skyld reklamer på vognene er ukendt. Altså; smukke 'cigarer' i fuldt firspring. Her skal man ikke nødvendigvis undgå udskridninger - nærmere lære at tæmme bagenden og drifte. Tænk Morris Mascot med 500 hestekræfter... Skræmmende!!
At køre 180 i en spritny Audi eller BMW er slet ikke det samme som at køre 180 i en aldrende - og tunet - Datsun. Samme forskel findes mellem GPL og en hvilkensomhelst Formel1-simulator af nyere aftapning jeg har prøvet. Vildt!

Film fra GPL kan findes på Back to 1967!!. Tag blot et kig :)

Man ska' begynde et sted...

Og det sted er så her! I'm officially off of the ground :)