Hvordan gør man dét?
Ét sæt i jpg, et andet i Sony's ARW-format (raw).
Først transmogriffede jeg raw-billederne til jpg. Det skete med RawStudio.
Og så kommer vi til det svære; fletningen. Her må ideen være at navngive samtlige billeder baseret på EXIF-optagelsestidspunkt, så sekvensen opretholdes.
Andre vil nok installere store dyre/piratkopi-softwarepakker og bakse med dem. Men der er en anden og mucho mere elegant metode. OldSkool!
Enter 'jhead'; en ganske lille konsolapplikation (51kb) som - givet passende parametre - kan omdøbe filer baseret på deres EXIF-data. jhead hentes på Debians repository og koster naturligvis ingenting.
Altså;
Saml alle de relevante filer i et directory, og sørg for at de har samme endelse (.jpg). Og kør så
jhead -n%Y%m%d-%H%M%S *.jpg
Dette vil omdøbe alle filer som matcher endelsen '.jpg' til YYYYM‐MDD-HHMMSS.jpg.
Hvor svært ka' det være?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar