6.9.06

Dit eget fotoalbum - online, vel at mærke!

Av for dén!
I forbindelse med at jeg skiftede hjemmeside-udbyder, fik jeg pludselig adgang til både plads og faciliteter til at drive et bette online-fotoalbum. Du véd, sådan et med en 3 til 5 brugere og lidt deling af familiefotos mv. Jeg tror det bliver en rigtig God Ting med sådan et album. Én af mine kolleger har installeret nedenstående lille sag, og rapporterer næsten dagligt tilbage - med begejstring i stemmen - at det li' godt er fantastisk hvad man kan finde ude på nettet. Jeg viderebringer hermed det gode tip - og håber selv at få det installeret snart...

Coppermine Photo Gallery

Harddisk testcenter!

Indkøb af ny harddisk er lidt af en ulden historie. Hvilken er bedst til prisen, og hvad dækker begrebet "bedst til prisen" egentlig over? Et godt sted at uddanne sig selv er her:
StorageReview Home Page

26.6.06

YouTube - Citroen C6 Top Gear test

Til senere gennemkigning: En beskeden test af Citroëns C6'er - og den klassiske CX figurerer i indledningen.

YouTube - Citroen C6 Top Gear test

27.4.06

Gøre Windows Linux-kompatibel? - en omvendt historie...

Jeg har en USB-harddisk. Sådan én af dem man lægger på bordet ved siden af sin PC og slutter til et ledigt USB-stik.

Fint nok.

Fidusen med sådan en disk i mit tilfælde er, at den fordi den er med USB-interface kan sluttes til min router og bringes til at fungere som lagermedie for routerens indbyggede FTP-server. Men eftersom FTP-serveren er lidt usædvanlig - det er en Linux-baseret ting som glimrer ved at fungere via SSH og dermed (til forskel fra normal FTP) at være sikrere - så skal den altså kunne opfylde kravene stillet af Linux mht. filsystem-faciliteter.

FAT og FAT32 er begge filsystemer som ikke kender begrebet brugere/grupper eller nogen anden form for sikkerhed. De er triste undskyldninger for at gøre det rigtigt første gang!

NTFS duer heller ikke. Proprietært skrammel, som man ikke kan forvente at kunne gøre fornuftigt brug af. Jeg gider ikke engang prøve, for qua sin proprietære natur er supporten man kan byde på fra Linux, begrænset.

Hva' så?

Nå ja; vi bruger da bare Ext2 eller Ext3, som er standardvalget når der er tale om Linux. Hvor svært ka' det være? Så kommer al sikkerheden, alle de smarte detaljer og den gode diskudnyttelse af sig selv, og samtidig slipper vi for at hænge fast i lillebittebløds afhængighedsmorads.

Hvis bare alt var så vel...

Problemet er at jeg gerne vil kunne flytte disken over til en almindelig PC (på arbejde) når jeg skal mosle nogen STORE dataklumper ned på disken.
Og min arbejdsplads er - som de fleste endnu er - en Windows-arbejdsplads.

Det var jo ikke så godt... Sådan en Windows-maskine har ingen support for det frit tilgængelige og udbredte filsystemformat nævnt før.

Og dog. Se lige her:
Projects - http://ext2.yeah.net

20.3.06

Video til alle!

Prøv lige at kigge her:
VideoLAN Streaming Howto

Med blot en almindelig PC og et medie (f.eks. en DivX-film) bliver du i stand til at streame mediets indhold ud på dit lokalnet, hvis du kører med detteher værktøj. Det siges også at være muligt at streame 'live info' som f.eks. et TV-signal over LAN til klienter. Så nu ka' man altså slæbe sin laptop med ud på altanen en sommermorgen og sidde dér og se morgen-TV, hvis blot man har en server sat op til TV2.

Og det er gratis - programmet som kan dét her...

30.1.06

BIOS Memory Guide

Nå ja - så ka' vi allesammen lære det... Denneher side er nok noget af det mest nørdede jeg længe har set. Emnet er SDRAM memoryparameter settings og hvordan man får mest ud af sit dyrt indkøbte hardware. En gennemlæsning vil for eksempel gøre dig i stand til at afgøre om din Trwt skal være 11T eller 14T - hvis dén slags altså interesserer dig. På den ene side nørd-nørd-nørd, på den anden side en gratis forbedring af dit arbejdsredskab.

DFI Forums - Socket 939 - DFI NF4 BIOS Memory Guide

24.1.06

Når nu billederne er taget...

og du ska' ha' dem brugt til noget - så har du her et beskedent fif:

Prøv at installere desktop-publishing-programmet Scribus og den tilhørende grafikpakke GIMP.
De to i forening er et ganske slagkraftigt bud på en værktøjssæt til fremstilling af udprintet materiale. Der genereres PDF-filer og direkte udskrifter, og så har man jo egentlig ikke brug for så meget mere - lige bortset fra at det gerne må være gratis og GPL og alt det dér - og det er det så...

En bombe under Microsoft's 'Publisher'

Scribus :: Open Source Desktop Publishing

18.1.06

Nørd-TV? Ja hvorfor ikke...

Igen - en munter lille ting fundet på det store 'net.

I, Cringely . NerdTV | PBS

30.11.05

Skil dit OS ad!

Jeg har været til et beskedent foredrag om Linux-kernens virkemåde. Spændende. For mit vedkommende er det specielt afsnittet om moduler og device-drivere der er interessant. Imidlertid skal man jo sætte det i en større sammenhæng, og foredragsholderen Kasper Dupont var udmærket klar over dette. Så han fremviste et sted på 'nettet, hvor man kan få sig et kig ind i kernen på kodeniveau. Kig selv: Cross-referencing Linux

8.11.05

EmailCertificates - CAcert Wiki

Hvordan var det nu lige man gjorde? Nå ja, efter lang tids søgen faldt jeg over denne side som forklarer hvordan man får fingre i sit eget CACert-certifikat,så man kan signere sin mail med det.
CACert Email certifikat

4.11.05

BenchmarkHQ

Hvis man absolut vil prikke til sit grej for at få det til at yde mere end det er beregnet til, så er der en god oversigt her: BenchmarkHQ

BIOS??? What BIOS???

Kig en tur på Rojak Pot hvis du vil vide mere om hvordan din computers BIOS skal sættes op - eller bare hvad man kan gøre med de mange mystiske indstillinger

Længe savnet læsning, hvis man altså er mig.

29.10.05

DriverHeaven.net Driver Cleaner Professional Edition

Fikst, hvis man har baks med sin videokort-driverkonfiguration:
Driver Cleaner giver mulighed for at rydde grundigt op.

28.10.05

Det var li' godt pokkers

Jeg troede ellers at jeg var rigelig paranoid i forvejen, men se lige hvad der var en link til i min uge-avis:

Is your printer spying on you?

Man sku tro det var løgn... Nu kan man ikke engang stole på skriftligt materiale længere.

Hrmpft!

Uuuuhhhh, farlige Microsoft.....

'If you thought the Microsoft that wasn't afraid to bend or break the rules was a threat to the market, wait until you see the Microsoft that isn't afraid to write some new rules. The new Microsoft - this time around - is using tactics that are legal, clever, and perhaps -dare we even say - even admirable. Of course, only time will tell.'

Sakset fra World Domination

Long time no post

Sidder du og undrer dig over hvorfor jeg ikke har skrevet noget i den seneste tid, er forklaringen den simple at jeg har brugt en pæn slat tid på at blive skilt. Plus selvfølgelig at passe det mylder af opgaver der - samtidig - bliver ved med at ende på mit bord. Døgnet har kun 24 timer, og jeg har altså valgt at prioritere tingene. Ikke at jeg ikke har taget nogen billeder eller sådan, menblot at jeg indtil videre har lagret dem på disk til senere anvendelse.

Sagt med Arnolds ord: 'I'll be back!'

10.8.05

Utroligt hvad man går og finder

- liggende frit tilgængeligt på det store internet. Jeg faldt lige over en stak gratis udviklingsværktøjer - eller ihvertfald links til dem.

Whoa!!

Compilers resources

8.8.05

Astronomi-billed-manipulator-software een gang til

Til Windows findes der så denneher programpakke.

RegiStax V3

Astronomi-billed-manipulator-software

For dem som har dén slags lyster findesder her et program til manipulering af astrofoto.

IRAF Project Home Page