10.8.05

Utroligt hvad man går og finder

- liggende frit tilgængeligt på det store internet. Jeg faldt lige over en stak gratis udviklingsværktøjer - eller ihvertfald links til dem.

Whoa!!

Compilers resources

8.8.05

Astronomi-billed-manipulator-software een gang til

Til Windows findes der så denneher programpakke.

RegiStax V3

Astronomi-billed-manipulator-software

For dem som har dén slags lyster findesder her et program til manipulering af astrofoto.

IRAF Project Home Page

5.7.05

Det' altså skægt...

Nu har jeg haft lejlighed til at pusle lidt med mit nyerhvervede digitalkamera. Og hvad har jeg så lært? Jo, jeg har lært at kameraet er tilstrækkelig godt til at jeg gider bruge det.

Nå ja, tænker du nok - det giver vel sig selv. Men det mener jeg ikke nødvendigvis at det gør; verdens bedste billedindsamlingsmaskine (kamera) set ud fra et teknisk synspunkt kan være så idiotisk skruet sammen i brugerinterfacet at man på det nærmeste opgiver at få 'billeder i kassen'. Eller osse kan kameraet på trods af et glimrende brugerinterface - alle de rigtige knapper og menuer placeret lige der hvor man skal bruge dem - ikke levere et ordentligt billede under de givne omstændigheder. Og fotos skal tages under mange forskellige omstændigheder; til fødselsdag eller på ferie (livets gang), til begivenheder, træf, generalforsamling, sport mv. (dokumentation) eller bare for sjovs skyld (kunst?). Kameraet skal kunne indsamle billeder i lys og mørke, tilbyde snapshot-faciliteter og muligheder for selv at 'puffe til optagelsen' - og kvaliteten skal holde!

Det kamera som jeg har erhvervet er måske ikke lige det typiske snapshot-feriekamera; det er faktisk ret klodset og 'gammeldags'. Stort er det osse. Men! Det kan lave billeder. Når jeg vil ha' dem og hvor jeg vil ha' dem...
Det ka' ta' snapshots til fødselsdag. Blitzen er overraskende kraftig af sådan en lille nefa-lygte at være. OK, det er ikke nogen ledetal-44-kanon og der er ikke mulighed for at 'skyde op i loftet', men dog bedre end jeg forventede.
Det ka' ta' billeder til events. Bare man sørger for at fokusere på forhånd, så er det faktisk muligt at fange 'action'; øksehugget, den springende kat eller racerbilen. Kravet er at man er klar på forhånd, men det gælder osse for traditionelle kameraer. Mange klager over digitalkameraerne langhsommelighed, men jeg tror det er fordi de glemmer at fokusere på forhånd. Og det er synd. Jeg synes det er lige såvigtigt at notere sig hvor lang tid kameraet er om at behandle billedet og proppe det over på flash, så man kan ta' det næste billede. Og osse her er jeg egentlig godt tilfreds. Kameraet kan ikke samle 3 billeder ind i sekundet kontinuert i modsætning til et godt spejlrefleks med motor og en rulle Ilford HP5 man selv har spolet op - med 50 skud på spolen! Men det kan dog ta' en 3-5 stykker i rad; nok til at man kan lave noget der minder om en 'bracket'-optagelse - bare med skuddene fordelt over tid i stedet for over EV-værdier. Halleluja, it works :)
Det kan faktisk osse ta' billeder for sjov. Kunst om man vil. Jeg har taget de flotteste natfotos med det og nydt at kameraet selv laver en darkframe-noise-cancelling når lukkertiden bliver lang nok. Det virker aldeles glimrende. Og jeg er overrasket over hvor godt det gætter farvebalance. Oven i dette overraskes jeg over hvor naturligt det er faldet mig at tage kameraets zoom-funktion i brug. Faktisk har netop zoomen været et aktiv. Optisk zoom, vel at mærke!!! Det er gået op for mig hvor vigtigt det er at man ikke ta'r digital zoom i brug, for det ødelægger billedet. Digital zoom er spild. Det ka' ikke bruges til nogetsomhelst udover at spare på flash-kortet, og flash er billigt, så der er ikke noget argument for digital zoom. Udover at jeg kan blære mig med at eje noget der kan sammenlignes med en 1200-mm-tele, hvilket ingen - heller ikke jeg selv - har nytte af. Så alle jer derude; hvis i kigger efter et nyt kamera, så kig på optisk zoom og glem den digitale.
Og nu vi er ved zoom; zoomobjektiver er jo som bekendt altid et optisk kompromis. Jeg imødeså med nogen nervøsitet hvad dette så ville betyde lige her og med dette specifikke kamera. Og jeg er egentlig blevet positivt overrasket. Skarphed og kontrast er tilstrækkelig god til 'ikke at genere'. Men linsesystemet er bestemt ikke glad for modlysoptagelser eller i det hele taget optagelser med klare lyskilder i billedfladen. Sat op mod en ordentlig spejlrefleks kommer kameraet her til kort - og der er ingen tvivl! Detteher linsesystem signalerer 'plastic' på een eller anden måde.
Betjeningsfladen er sådan rimelig god. Jeg føler mig fornuftigt hjemme. Jaja, selvfølgelig er der da ting jeg gerne så anderledes; i stedet for at allokere en knap til 'Instant Share' skulle samme knap være allokeret til at bringe EV-kompensationsfunktionen frem, og i stedet for at placere 27 forskellige 'modes' (landskab, portræt, action, party etc.) i drejeknappen ved udløseren skulle man have medgivet en 'full manual'-funktion. Fuld auto, lukker- og blændeprioritering er faktisk ikke nok. Det hele er jo automatik, medmindre jeg fupper automatikken med EV-kompensering. Men så vil jeg i stedet vælge at glæde mig over søgersystemet; i modsætning til stort set alle andre kameraer i denne klasse er 'øjestykket' nemlig en rigtig TTL-løsning med en lillebitte skærm, hvilket betyder at kameraet opfører sig som en ægte spejlrefleks. Nul parallaksefejl!
Og så kan jeg faktisk godt li' at kameraet selv finder ud af at vende billederne rigtigt. Een af de traditionelle sysler for digitalfotografer er gerne at vende indsamlede billeder så de allesammen vender opad. Hvor tit har du ikke selv måttet trykke på 'Rotate'-knappen i dit billedbehandlingsprogram for at få Moster Oda til at stå i stedet for at ligge på siden? 945'eren gør det i optagelsesøjeblikket - smart!

Til prisen vil jeg bestemt ikke klage.

Til gengæld vil jeg gerne klage over strømforbruget! Øjøjøj, hvor det er sultent! Sådan et sæt på fire 2.5Ah-nikkelmetal-rechargeables holder ikke længe...
Og så er der ingen gevind på linsesystemet - du ved, der hvor man traditionelt ville skrue et UV-filter på. Der er i stedet en skræp som passer til det medfølgende dæksel. Hvorfor nu det?

Oh well... Faktum er altså at jeg ta'r billeder - masser af dem! Og det er i bund og grund dét det hele handler om. En pæn del af dem passerer over min PC's desktop som baggrundsbilleder, og størrelsen på de fotos som et 5 MP kamera leverer er god nok til at de tåler en vis mængde redigering uden at skarphed mv. ryger sig en tur.

Det virker. Jeg har et kamera, og ikke en undskyldning for et kamera. Jeg er glad.

Høj himmel og sommervarme - detteher billede gør sig glimrende som desktop baggrund på min PC, og minder mig om at der er en rigtig verden udenfor kontorets vægge ;)

Blot tillader pladsen her ikke at yde billedet fuld retfærdighed. Det skal ses i STORT format, og så forbavses man over kontrasten mellem den store blå - og tomme - flade og så de finurlige detaljer i mekanikken.

22.6.05

WindowsRefund.info :: Get your refund

Hehe... Her var der endelig noget relevant information. Husk dette næste gang du køber PC :)

WindowsRefund.info :: Get your refund

Hold på hat og briller

Man spø'r sig selv om hvordan det ka' la' sig gøre...

Prøv lige at kigge på dette open source projekt:
blender.org :: the dot org era

Emnet er 3D raytracing og rendering af virtuelle verdener. Den slags er der mange som kan, men få som kan uden en ganske anseelig regning. Her er regningen blevet helt væk, hvilket da må være bekymrende for f.eks. økonomifolkene hos Alias, som fremstiller Maya; et knokkeldyrt produkt i samme genre.
Alias

Vildt. Vildt billigt ;)

29.5.05

Munter byline

Jeg morer mig gerne over de små 'signaturer' folk sætter nederst i mails, sendt til mailinglister, mig eller på anden måde ud i verden. Der er så meget godt at sige, og så mange skarpe pointer at notere: Jeg samler faktisk på den slags små citater...

Og her kommer så den sidste nye byline:

__________________
"Television - a medium. So called because it is neither rare nor well-done." - Ernie Kovacs

22.5.05


Baglæns parallelparkering - på tid :)

Nu skal der jo osse være plads til at ta' den lidt med ro, ik'?

DS'en fik KLØ!

Og han havde pudset LÆNGE!

Elegant, ikke?

Nypudset - overalt!

Action-dag på manøvrebanen


Jeg blev inviteret til 'manøvrebane-dag' med fatters bilklub, og selvfølgelig skulle det nye kamera med. Min egen bil fik osse lov at prøve en beskeden rundtur på anlægget, men det er ikke emnet for dette indlæg. Emnet er de fotos jeg fik taget :)

Fatters bilmodel er en efterhånden aldrende fransk bil af mærket Citroën, som blev præsenteret under navnet DS engang i 1955. Den kendes bedst fra film hvor den gør en god optisk figur - simpelthen fordi designet var forud for sin tid. Men optik alene kan ikke gøre det, når man skal bruges som den franske præsidents foretrukne transportmiddel - der skal mere til. Kaster du et blik på ovenstående klip, ses det at sådan en oldtimer osse kan dreje :)
Manden bag rattet gjorde i hvert fald sit bedste for at splitte dækkene ad. Han holdt på i over en time med pirouetter, amerikanervendinger og al den sidelæns-kørsel han kunne komme afsted med.
Bilen tog det pænt. Den holdt til enhver tid alle fire poter på jorden og fik ikke en skramme af øvelsen. Og der blev leveret underholdning i lårfede stråler til de beskuende!!

Jeg skal se om jeg på et senere tidspunkt kan få tiltusket mig et billede af 'yours truly' i aktion, for rent faktisk lykkedes det mig at gennemføre manøvreprøven på dagens korteste tid.

I mellemtiden følger lidt fotos af de øvrige deltagere.

18.5.05

De hvide prikker er IKKE støv!


Her har vi så én af nattehimlens gamle kendinge. 16 sekunders lukkertid, og noget siger mig at kameraets dark-frame-automatik til fjernelse af støj har været på arbejde. Hvor snedigt at apparatet selv efterfølger en langtids-optagelse med en darkframe og 'trækker den fra' det første billede inden resultatet bli'r gemt på flash-kort. Derved fjernes CCD'ens egenstøj. Resultatet er her en 2600*2000 pixel optagelse med en forbavsende sort baggrund. Kun de større stjerner står tilbage. I forlængelse af dette kan man så spørge sig selv om alle de mindre stjerner er blevet 'fanget i filteret'. Er der behov for længere eksponering for at få dem 'op over støjen'?

1-2-3-det er en prøve...


KaPOW! - her har vi så et billede taget klokken halv et om morgenen. Stativ og 8 sekunders lukkertid => natfoto. En del gryn i den sorte himmel og lidt artefakter fra linserne, men ikke desto mindre fint nok til mig.

17.5.05

Og hva' så med DVD'erne? - update!

Jeg skrev tidligere at jeg havde haft bøvl med at finde frem til egnede værktøjer til DVD-sikkerheds/slid-kopiering. Jeg har nu fundet en fungerende løsning til midlertidig brug på Windows, og den hedder DVD Shrink + DVD Decrypter. Tilsammen er disse to programmer i stand til at levere aldeles glimrende arbejdskopier af mit DVD-materiale. Faktisk - når man nu husker på at stuens aldrende 29" Trinitron-kasse fra Sony ikke evner at afsløre småfejl - er det muligt at øge ergonomi-faktoren på filmmaterialet, idet det er muligt at proppe to DVD'er (een helaftensfilm på to skiver) ned på EEN skive og dermed befri mig for at skulle skifte skive midt i det hele. Herligt.

Så nu kan jeg roligt afinstallere prøveversionen af Slysoft's CloneDVD.

Langt om længe!

Endelig fik jeg taget mig sammen til at købe et fornuftigt kamera. Mit problem har simpelthen været at det billedmateriale jeg producerede ikke var af en kvalitet der egnede sig til offentliggørelse. Det skulle så gerne gå over nu, for Føtex havde tilbud på HP Photosmart 945 Digital Camera. En aldrende stjerne, men kan i denne tid anskaffes for en rigtig god pris - og et kamera som er mere efter min smag end de 'almindelige' minikameraer. Her er der spot-måling, lukkertids- og blændeprioritering etc. Og en 'Program'-funktion til når man ikke gider tænke...

8.5.05


Aiii, et fint billede :)